Se Malene Birkelunds fotos fra generalforsamlingen, der blev afholdt den 26. januar 2014 på First Hotel Grand i Odense.
Generalforsamling 2014
søndag den 26. januar 2014 kl. 10.00
på First Hotel Grand, Jernbanegade 18, Odense
Fra klokken 9.30 er foreningen vært ved kaffe, te og let morgenmad samt en forfriskning undervejs. Og så skal vi igennem denne dagsorden:
1. Valg af dirigent
2. Formandens beretning.
3. Kasserens regnskab og beretning.
4. Indkomne forslag.
5. Fastlæggelse af kontingent og feriehusleje. Bestyrelsen foreslår uændrede satser.
6. Valg af formand. Jacob Vestergaard genopstiller.
7. Valg af fire bestyrelsesmedlemmer. Jesper Beenfeldt Nielsen, Hanne Frette, Jens Bertelsen og Malene Birkelund genopstiller alle.
8. Valg af to suppleanter. (Ole Henriksen og Ulrik Sass genopstiller.)
9. Valg af to revisorer. (Jens Andresen og Karsten Hüttel genopstiller.
10. Valg af to revisorsupplanter. (Peter Jensen og Tore Bønke genopstiller.)
11. Valg af OJs repræsentant i bestyrelsen for Lattergalens Venner. (Hans Kiel genopstiller.)
12. Eventuelt.
Herefter følger en kort forfrisknings-pause.
13. Udlodning af seks rejselegater á 2.000 kroner.
14. Udlodning af ét særlegat á 2.000 kroner (forklaring gives på dagen).
15. Udlodning af en friuge i Blækhuset på Thurø.
Forslag til generalforsamlingen skal ifølge §8 i vedtægterne være indsendt til bestyrelsen senest fem dage før generalforsamlingen, hvilket i år vil sige den tirsdag 21. januar kl. 10.
Det samme tidspunkt gælder for ansøgningerne, der måtte være til legater samt friuge, der udloddes. Forslag samt ansøgning om legat sendes til formand Jacob Vestergaard, Georgsgade 89, 5000 Odense C, eller e-mail: jgav@odense.dk.
Alle medlemmer af Odense Journalistforening kan ansøge om et legat på 2.000 kroner til en udenlandsrejse, og vi trækker lod blandt de indkomne ansøgere på generalforsamlingen. For at deltage skal man have været medlem af OJ i mindst et år, og man skal være til stede på generalforsamlingen. Sidste års legatmodtagere kan ikke komme betragtning. Får man et rejselegat, kan man ikke samtidig deltage i lodtrækningen om en friuge i Blækhuset.
Med venlig hilsen
Jacob Vestergaard
formand
Juletræ og banko på Grand Hotel
Ingen jul uden juletræ og banko på byens gamle hotel med Odense Journalistforening som vært!
Derfor er træet allerede på vej ind i den gamle sal, pynten er så småt ved at blive fundet frem fra hotellets loftet, og bankopladerne er ved at blive glattet. Snart er det atter tid til Odense Journalistforenings traditionelle fest med juletræ og banko.
I år finder julefesten sted:
Onsdag 11. december 2013 klokken 16-18
på Grand Hotel i Jernbanegade.
Underholdningen består som sædvanligt af bankospil med velsmagende præmier, og vi håber igen i år at få besøg af julemanden Julius …
Der vil blive serveret æbleskiver med gløgg eller kakao samt øl og sodavand. Prisen er 50 kroner pr. deltager (uanset størrelse og alder). Betaling sker på stedet, hvor man også kan købe bankoplader hos den flinke kasserer. Tilmelding til Hanne Frette på hda@fyens.dk eller på 29 46 46 59 senest den fredag 6. december 2013.
Vi glæder os til at se jer.
Mange julehilsner og ho-ho-ho fra OJ’s bestyrelse
AFLYST – Mød vinderne af Spadestiksprisen 2013 i OJ
”Ingen andre har været så tæt på, hvad det betyder at få rumænsk arbejdskraft til landet. Det har været journalistik i sin fineste form, der afspejler samfundets kompleksitet”
Sådan lød det fra juryens formand, inden han for nyligt overrakte Spadestiksprisen 2013 til Kasper Løvkvist og Rune Blichfeldt fra Fyens Stiftstidende for deres artikelserie ’De skjulte rumænere’.
Torsdag den 31. oktober klokken 19.00 vil de to reportere fortælle om deres arbejdsmetoder og dele deres erfaringer med medlemmer af Odense Journalistforening ved et aftenmøde på Nelle’s Coffee & Wine i Pantheonsgade/Rosenbæk Torv 1.
Da juryen forinden skulle begrunde sin nominering af d’herrers artikelserie, skete det med ordene:
“Rune Blichfeldt og Kasper Løvkvist satte sig for at belyse, hvad der sker, når arbejdere fra de tidligere østbloklande rykker ind på de danske arbejdspladser med udgangspunkt i renoveringen af et hus i Odense, hvor en byggematador brugte rumænsk arbejdskraft til under 50 kroner i timen. Holdet bag tog alle journalistiske midler i brug i deres afdækning. De overvågede og fotograferede. De samarbejdede med en rumænsk journalist, som infiltrerede miljøet, og de konfrontererede involverede. Serien er fantastisk veldokumenteret”.
På Spadestiksprisens hjemmeside kan man læse artiklerne i serien, hvis man klikker nederst på siden i tekst-boksen: http://www.etspadestikdybere.dk/finalist-3
Kasper og Rune vil dog indlede aftenen med en kort introduktion, så også medlemmer, som ikke kender serien, vil få udbytte af aftenen.
Bindende tilmelding til Hanne Frette på hda@fyens.dk senest tirsdag den 29. oktober klokken 10.00.
Mød social-, børne- og integrationsminister Annette Vilhelmsen i OJ
Kom til frokostmøde i Odense Journalistforening mandag den 26. august 2013 klokken 12.00-13.30 og hør social-, børne- og integrationsminister Annette Vilhelmsen (SF) fortælle om et hæsblæsende år, som begyndte 7. september 2012, da SF’s daværende formand, Villy Søvndal, meddelte, at han ville trække sig.
Efter en opslidende valgkamp mod sundhedsminister Astrid Krag vandt Annette Vilhelmsen formandsvalget i oktober, blev udnævnt til erhvervs- og vækstminister, og i nu snart 10 måneder har hun både været partileder og vicestatsminister. For ganske nylig gik hun styrket – mener nogen – ud af ministerrokaden med den nye titel som social-, børne- og integrationsminister.
Under mødet vil Annette Vilhelmsen få lejlighed til at fortælle om aktuel politik, livet som minister og ikke mindst sit forhold til pressen både som lokalpolitiker, menigt folketingsmedlem, formandskandidat og nu partiformand og minister.
Annette Vilhelmsen er uddannet kontorassistent og lærer, har en cand.pæd. i almen pædagogik, og var i 10 år medlem af Kerteminde Byråd frem til september 2011, hvor hun blev valgt til Folketinget.
Mødet foregår på Olivia Brasserie, Vintapperstræde 37, 1. sal (se kort), hvor der vil blive budt på sandwich, øl og vand.
Bindende tilmelding til Hanne Frette hda@fyens.dk senest torsdag den 22. august klokken 12.00.
Mød Vestager og Svane i OJ nu på torsdag!
På søndag udkommer ’Hvid røg, sort tårn’, som er den første portrætbog nogensinde om Danmarks vicestatsminister, Margrethe Vestager fra Det Radikale Venstre.
Den højaktuelle bog er skrevet af journalist og politisk redaktør på Fyens Stiftstidende, Elisabet Svane, som tidligere har skrevet portrætbogen ’Pia K.’ om Pia Kjærsgaard.
Mød Vestager og Svane nu på torsdag den 2. juni 2013 klokken 17.45-19.30 på Nelles Coffee & Wine i Pantheonsgade, hvor de vil fortælle om arbejdet med at skrive en bog, der ikke er en biografi.
Bogen tager udgangspunkt i de Twitter-opdateringer, som Margrethe Vestager har kvidret siden 2009. Ved at supplere de mange tweets med talrige interviews får læserne et indblik i, hvordan Margrethe Vestager fandt sin vej ind i magtens centrum, efter at hun i en lang periode var sat uden for indflydelse som leder af Det Radikale Venstre.
Margrethe Vestager og Elisabeth Svane vil komme ind på hvilke aftaler, man som toppolitiker og politisk redaktør indgår, for at kunne skrive sådan en bog. Mødet indledes af Elisabet Svane, som vil fortælle om, hvordan hun bruger journalistikken både i sin research og i skrivefasen.
Odense Journalistforening giver kaffe, vin, øl og en lille snack. Der er som altid referatforbud.
PS: Bestyrelsen beklager det korte varsel, men aftalen er først kommet på plads her i weekenden.
Læs mere om bogen her: http://www.information.dk/462224
Tilmelding til Hanne Frette på hda@fyens.dk senest torsdag klokken 10.00.
Cavling-vinder Asbjørn With fortæller om Rebild-sagen i OJ
Kom til medlemsmøde i Odense Journalistforening onsdag den 15. maj og hør Nordjyske-journalisten Asbjørn With fortælle om sit arbejde med Rebild-sagen.Ved at være ordholden og med baggrund i grundig research skrev den 33-årige journalist flere end 100 artikler om den – kunne han undervejs dokumentere – syge kultur i Rebild Kommune.Tidligere i år modtog han Cavling-prisen for sin afslørende lokaljournalistik, som havde store konsekvenser for flere topembedsmænd i kommunen.
Hør også Den Nordjyske Grævling, som formanden for Cavling-komiteen titulerede ham under prisoverrækkelsen, fortælle om, hvor grebet han blev af historierne, så arbejdet nærmest blev en besættelse.
Læs portrættet af Asbjørn With i fagbladet Journalisten
Eller orientér dig om artikelserien på Nordjyskes site
- STED: Restauranten på 6. sal på Hotel CabInn, Østre Stationsvej 7-9, 5000 Odense C.
- TID: Onsdag den 15. maj 2013 klokken 12.00-13.30
- ADGANG: Gratis og kun for medlemmer af Odense Journalistforening.
- BINDENDE TILMELDING: Hos Hanne Frette via hda@fyens.dk eller
tlf.: 65 45 52 07
Simi Jan: Man skal aldrig tage et nej for et nej
25 medlemmer af Odense Journalistforening lod sig inspirere af TV2’s udlandskorrespondent, Simi Jan, som fortalte om sit liv en februar aften på Nelles Coffee & Wine midt i Odense.
33-årige Simi Jan fra Bagsværd er stadig taknemmelig over, at hendes folkeskolelærere lærte hende at stave og skrive, så hun siden kunne leve sin drøm som udenrigskorrespondent ud.
Mandag aften fortalte hun om sin vej fra Værebroparken, som hun selv betegner som en ghetto, over journalistuddannelsen i Skotland og de fem år som korrespondent i Islamabad og Kabul.
Stort set uden forudgående aftaler med danske medier drog hun i 2005 til Pakistan for at dække jordskælvet i Kasmir-provinsen, og lidt efter lidt fik hun etableret sig som en korrespondent, både udenlandske og danske medier var interesseret i arbejde sammen med.
“Som journalist skal man aldrig tage et nej for et nej,” lød det fra korrespondenten, som siden er blevet et kendt ansigt i de danske tv-stuer.
Da hun to år efter fløj til Pakistan for at bosætte sig og blandt andet dækkede Benazir Bhuttos hjemkomst fra hendes eksil, havde Simi Jan faste aftaler med flere medier, og siden blev hun fastansat på TV2 Danmark.
I løbet af det to timer lange foredrag fortalte Simi Jan også om livet som korrespondent i lande, hvor mange af hendes mandlige kilder principielt helst ser, at kvinder bliver derhjemme og passer på familien. Men at mændene alligevel bider al modvilje i sig og samarbejder med hende, fordi de gerne vil blive hørt, og fordi de stoler på Simi Jans professionalisme.
Foredraget var det første aftenarrangement i Odense Journalistforening i flere år.
OJ valgte ny formand
Det blev den 44-årige journalist Jacob Vestergaard, der skal stå i spidsen for Odense Journalistforenings mange medlemsmøder, udviklingen af det attraktive feriehus Blækhuset på Thurø og begynde planlægningen af foreningens 100 års jubilæum i 2016.
Jacob blev valgt på foreningens generalforsamling den 27. januar 2013 og afløser dermed Malene Birkelund, der modtog solide klapsalver for sit store arbejde for foreningen. Malene fortsætter heldigvis som medlem af bestyrelsen.
Inden valget præsenterede Jacob Vestergaard sig som journalist gennem 17 år, startende som elev på Jyllands-Posten og med efterfølgende stillinger på Fyens Stiftstidende, Nyhedsavisen, som selvstændig og nu som presseansvarlig i Udvikling Fyn. Sideløbende har han arbejdet som lektor og nu ekstern lektor på Syddansk Universitet, hvor han underviser studerende på masteruddannelserne.
Hanne D. Frette, Jesper Beenfeldt Nielsen og Jens Bertelsen opnåede genvalg til bestyrelsen.