Mød Jacob Nybroe på Restaurant Målet

Mød Jacob Nybroe i OJ

 

Nyhedsmanden Jacob Nybroe fortæller, mens foreningen serverer stegt flæsk med persillesovs

I 2014 gennemlevede journalisten Jeppe Nybroe sit værste mareridt, da han sammen med en kollega blev taget som gidsel af islamister i en libanesisk landsby tæt på Syrien.

I 28 dage kæmpede han for et bevare håbet, mens Jacob Nybroe, dengang nyhedschef på TV 2, sad herhjemme og kæmpede for at få sin bror hjem.

Mød Jacob Nybroe og hør historien om gidseltagningen, mediernes rolle, bogen ”Kidnappet” og om at være bror og nyhedshund i en og samme person.

Det sker på et aftenmøde med spisning

tirsdag den 22. september 2015 kl. 19.00
på Restaurant Målet, Jernbanegade 17 i Odense

Foreningen er vært for stegt flæsk med persillesovs og kartofler samt drikkevarer.

Tilmelding til Hanne Frette på hda@fyens.dk senest den 18. september kl. 12.00.
Der er et begrænset antal pladser.

 

  • Hvor: Restaurant Målet, Jernbanegade 17 i Odense
  • Hvornår: Tirsdag den 22. september 2015 kl. 19
  • Hvem: Gratis for medlemmer af Odense Journalistforening
  • Tilmelding: Skriv til Hanne Frette (hda@fyens.dk) senest 18. september kl. 12.00.

Mød Odenses eventmager Ronnie Hansen – og oplev Caro Emerald

Odense Journalistforening indbyder medlemmerne – samt en ledsager pr. medlem – til et anderledes arrangement torsdag den 11. juni 2015 kl. 19.00.

  • Mød udviklingschef Ronnie Hansen, Odense&Co.
  • Oplev koncerten med Caro Emerald på Amfiscenen ved Brandts Klædefabrik – billetpris 120 kr. (normalpris 195 kr.)
  • Nyhed: Tag en ven/veninde med
Ronnie Hansen

Ronnie Hansen

Vi starter på Studenterhuset, hvor Odense Kommunes farverige eventmager, udviklingschef Ronnie Hansen, fortæller om, hvordan han sparker liv i kulturen i Odense, ikke mindst drevet af Tinderbox-festivalen senere i juni.

Ronnie Hansen var direktør og medejer af det københavnske spillested Pumpehuset, da han sidste år blev hyret som ansvarlig for events i Odense med et årligt budget på 20 mio. kr.

Foreningen er vært ved sandwich, vin, øl og vand.

Bagefter går vi udenfor og oplever hollandske Caro Emerald, der giver koncert kl. 21 på Amfiscenen. Gennem foreningen kan du købe billetter til koncerten for 120 kr. pr. stk. (normalpris 195 kr.).

Caro Emerald

Caro Emerald

Med et charmerende miks af ballroom, jazz, tango og mambo forfører Caro Emerald os ind i en stilet natklub, hvor luften er fyldt med drømmende fest fra en glemt og gylden tidsalder. Se videoen ovenfor!

Program:

Kl. 19  Mød Ronnie Hansen til OJ-møde i Studenterhuset, Amfipladsen 6 i Odense (gratis for medlemmer + ledsager)

Kl. 21 Oplev Caro Emerald på Amfiscenen (billetter købes med rabat gennem OJ)

Hvem:

Gratis for medlemmer af Odense Journalistforening inkl. ledsager (ekskl. koncertbilletter)

Tilmelding:

Tilmelding til Malene Birkelund  ( mal@fynskemedier.dk )
senest mandag den 8. juni kl. 12.

Oplys hvem der deltager og hvor mange koncertbilletter, du vil købe (begrænset antal – max. 2 pr. medlem). Herefter får du besked om betaling af billetter (kontooverførsel)

 

Mød Kristian Thulesen Dahl til frokost i OJ

Valgkampen er i gang – vi mangler bare en dato. Kom og mød toppolitikeren og partiformanden Kristian Thulesen Dahl fra Dansk Folkeparti, når han giver sit syn på dansk politik, det kommende valg, forholdet til pressen og meget andet.

Kristian Thulesen Dahls overtagelse af formandsposten efter Pia Kjærsgaard i 2012 blev mødt med nogen skepsis, men den 45-årige østjyde står nu til at levere markant fremgang til partiet, som han var medstifter af tilbage i 1995.

Arrangementet finder sted på Hotel Cabinn onsdag den 22. april 2015 kl. 12-13.30, og foreningen giver frokost og kaffe/te.

Bindende tilmelding til Hanne Frette på hda@fyens.dk senest mandag den 20. april kl. kl. 10.00.

  • STED: Restauranten på 6. sal på Hotel CabInn, Østre Stationsvej 7-9, 5000 Odense C.
  • TID: Onsdag den 22. april 2015 klokken 12.00-13.30
  • ADGANG: Gratis og kun for medlemmer af Odense Journalistforening.
  • TILMELDING: Skriv til Hanne Frette på hda@fyens.dk

Franz Füchsel besøgte OJ

Den 10. marts 2015 var den fynske bladtegner Franz Füchsel gæst i Odense Journalistforening ved et succesfuldt møde på Olivia Brasserie.

Kendt for over 100.000 humørfyldte tegninger igennem flere årtiers virke, men også kendt for en enkelt Muhammed-tegning, der gjorde, at mødet måtte afholdes med politibeskyttelse.

Tak til Franz Füchsel for et underholdende og tankevækkende oplæg – og for de mange tegninger, der blev vist frem på mødet.

Ny formand i Odense Journalistforening

Formandsskifte i Odense JournalistforeningDet var skiftedag på formandsposten, da Odense Journalistforening forleden holdt generalforsamling.

Efter ti år i bestyrelsen – heraf de sidste to i spidsen for den – trådte kommunikationsansvarlig i Odense & Co Jacob Vestergaard (th) tilbage for at overlade roret til Jens Bertelsen (tv), som har siddet i bestyrelsen i tre år, og som til dagligt arbejder som fynsredaktør for dagbladet Børsen.

Ny i bestyrelsen blev ved samme lejlighed Eva Kristina Mikkelsen, der driver virksomheden 1:30 Kommunikation.

Generalforsamling 2015

Velkommen til generalforsamling
i Odense Journalistforening
søndag den 25. januar 2015 kl. 10.00
på First Hotel Grand, Jernbanegade 18, Odense

Fra klokken 9.30 er foreningen vært ved kaffe, te og let morgenmad. Undervejs vil der blive serveret en forfriskning. Og så skal vi igennem denne dagsorden:

1. Valg af dirigent
2. Formandens beretning.
3. Kasserens regnskab og beretning.
4. Indkomne forslag.
5. Fastlæggelse af kontingent og feriehusleje. Bestyrelsen foreslår uændrede satser.
6. Valg af formand. Jacob Vestergaard genopstiller ikke. Bestyrelsen foreslår Jens Bertelsen.
7. Valg af fire bestyrelsesmedlemmer. Jesper Beenfeldt Nielsen, Hanne Frette og Malene Birkelund genopstiller alle. Bestyrelsen foreslår Eva Kristina Mikkelsen som nyt medlem.
8. Valg af to suppleanter. (Ole Henriksen og Ulrik Sass genopstiller.)
9. Valg af to revisorer. (Jens Andresen og Karsten Hüttel genopstiller.
10. Valg af to revisorsupplanter. (Peter Jensen og Tore Bønke genopstiller.)
11. Eventuelt.

Herefter følger en kort forfrisknings-pause.

12. Udlodning af seks rejselegater á 2.000 kroner.
13. Udlodning af en friuge i Blækhuset på Thurø.

Forslag til generalforsamlingen skal ifølge §8 i vedtægterne være indsendt til bestyrelsen senest fem dage før generalforsamlingen, hvilket i år vil sige den
tirsdag 20. januar kl. 10.

Det samme tidspunkt gælder for ansøgningerne, der måtte være til legater samt friuge, der udloddes. Forslag samt ansøgning om legat sendes til formand Jacob Vestergaard, Georgsgade 89, 5000 Odense C, eller e-mail: jgav@odense.dk.

Alle medlemmer af Odense Journalistforening kan ansøge om et legat på 2.000 kroner til en udenlandsrejse, og vi trækker lod blandt de indkomne ansøgere på generalforsamlingen. For at deltage skal man have været medlem af OJ i mindst et år, og man skal være til stede på generalforsamlingen. Sidste års legatmodtagere kan ikke komme betragtning. Får man et rejselegat, kan man ikke samtidig deltage i lodtrækningen om en friuge i Blækhuset.

Med venlig hilsen
Jacob Vestergaard
formand

Juletræ og transportminister i december

Foto: Sjællandske Medier/Christian Mikkelsen for Transportministeriet

Mandag 1. december klokken 16.00 går det løs på Grand Hotel med gløgg, banko og lavtflyvende ænder, når OJ afholder sit traditionsrige juletræsarrangement, som er så populært, at selv julemanden plejer at kigge forbi. Både medlemmer og deres familier er velkomne. Oplys venligst antal ved tilmelding. Prisen er kr. 50 uanset alder. Bankoplader købes på dagen.

Mandag 15. december klokken 12.00-13.30 gæster transportminister Magnus Heunicke (S) Odense Journalistforening, hvor den meget kommunikerende minister vil forklare, hvordan han samarbejder med pressen og bruger de sociale medier i sit virke. Han er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i 2002 og var ansat i DR frem til 2005, da han kom i Folketinget. Han blev udnævnt til transportminister 3. februar 2014, og blot få dage senere gjorde han sig bemærket via Twitter, da han foreslog, at man skulle have lov at rejse gratis, når Rejsekortet var gået ned. Ministeren vil selvfølgelig også fortælle om livet i sit traditionelt udskældte ministerium og måske røbe nogle af Regeringens planer frem mod det kommende folketingsvalg. Arrangementet foregår på Brasserie Olivia i Vintapperstræde, hvor der vil blive budt på en sandwich.

Når nu kalenderen er fremme, så sæt også et kryds ud for søndag 25. januar 2015, hvor der er generalforsamling.

Tilmelding til juletræ og medlemsmøde med Magnus Heunicke sker via mail til hda@fyens.dk.

Tilmelding til Juletræ skal ske senest torsdag den 27. november klokken 12.00.

Tilmelding til Magnus Heunicke-mødet skal ske senest torsdag den 11. december klokken 12.00.

Frokostmøde med bøf- og kulturkongen Palle Skov Jensen

Kom til frokostmøde i OJ med bøf- og kulturkongen Palle Skov Jensen

H
usk tilmelding inden tirsdag 12. august kl. 10!

Mens H.C. Andersen Festivals buldrer afsted, indbyder Odense Journalistforening til frokostmøde med manden bag festivalen, Palle Skov Jensen.

Den 60-årige grundlægger og indehaver af Jensen’s Bøfhus vil tage udgangspunkt i den aktuelle festival og baggrunden for at etablere en så ambitiøs begivenhed. Men som central erhvervsmand i Odense gennem årtier er han også parat til at tale om byens udvikling.
Palle Skov Jensen begyndte som købmand, men slog sig for 30 år siden på bøfferne, og undervejs har han også drevet Franck A, som han under stor debat lukkede i januar 2013. Senest blev han i foråret 2014 hædret med titlen Årets Fynbo.

Arrangementet foregår onsdag 20. august 2014 klokken 11.00-12.30 på Jensen’s Bøfhus, Læssøegade 215, 5230 Odense M (se kort).

Bemærk, vi begynder klokken 11.00 med oplæg og debat, hvorefter værten byder på en frokostbøf.

Bindende tilmelding til Hanne Frette på hda@fyens.dk senest tirsdag 12. august 2014 kl. 10.00.

Foto: Skovdal.dk for H.C. Andersen Festivals

Mød havnebossen og oplev Odins Bro i Odense Journalistforening


Tirsdag den 27. maj 2014 kl. 12-13.30
tager Odense Journalistforening på besøg i Odense Havns nye domicil på Havnegade.

Thomas Pasfall leverer frokosten, inden havneboss Carsten Aa fortæller om de voldsomt mange nye aktiviteter i havneselskabet.

Havnen har på få år fået en langt vigtigere rolle for Odense og Fyns udvikling.

Carsten Aa

Dels har havnen afgørende betydning for hele byudviklingen i Odense, som kommer tæt på med åbningen af Odins Bro. Dels spiller havnen – med købet af det lukkede Lindøværft i Munkebo – nu en nøglerolle i kampen for at genskabe tabte industriarbejdspladser på Fyn.

Alt det fortæller Carsten Aa om, inden der åbnes for spørgsmål.

Før vi runder af, får vi lejlighed til at se brovagten og Odins Bro, der officielt åbner for trafik den 15. juni.

Mødet finder sted hos Odense Havn, Noatunvej 2, Odense C (se kort)

Bindende tilmelding til Hanne Frette på hda@fyens.dk senest fredag den 23. maj kl. 10.00.

Oplys gerne, hvis du er interesseret i fælleskørsel fra Banegårdspladsen

Mød fødevareminister Dan Jørgensen

Onsdag den 26. februar 2014 klokken 18.30 besøger Minister for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Dan Jørgensen, Odense Journalistforening ved et møde på Olivia Brasserie i Vintapperstæde.

38-årige Dan Jørgensen fortæller om sin vej fra Morud over Bruxelles til Slotsholmsgade, hvor han har resideret som minister siden 12. december 2013.

Dyrevennen og svineindustriens minister vil også tale om sin relation til pressen både lokalt, nationalt og internationalt, og om hvilke udfordringer han ser i samarbejdet mellem politikere og medier.

Derudover vil Dan Jørgensen selvfølgelig fortælle om sin egen rolle som minister og Regeringens planer for fremtiden frem mod et valg.

Mødet finder sted på 1. sal på Olivia Brasserie i Vintapperstræde 37 (se kort) klokken 18.30 til 20.30.

OJ er vært ved et overdådigt tapas-, ost- og charcutteri-bord, hvortil der vil blive serveret øl, vin og vand.

Bindende tilmelding til Hanne Frette på hda@fyens.dk senest mandag den 24. februar klokken 10.00.