Generalforsamling 2018

Der var kø for at deltage i lodtrækningen om en friuge i Blækhuset på generalforsamlingen i 2017

Velkommen til medlemsmøde og 
generalforsamling i Odense Journalistforening
søndag den 28. januar 2018 kl. 10.00
i Historiens Hus, Klosterbakken 2, Odense

Vi indleder dagen med et kort oplæg af køkkenchef Per Hallundbæk, som efter en lang årrække på Falsled Kro netop har været med til at genoplive den legendariske Odense-café Franck A.

Foreningen er vært ved lidt at spise og drikke, inden vi tager fat på generalforsamlingen og denne dagsorden:

1. Valg af dirigent
2. Formandens beretning.
3. Kassererens regnskab og beretning.
4. Indkomne forslag.
5. Fastlæggelse af kontingent og feriehusleje. Bestyrelsen foreslår uændret kontingent og en forhøjelse af feriehuslejen i mellemsæsoner og højsæson på hhv. 100 kr. og 200 kr. pr. uge.
6. Valg af formand. Jens Bertelsen genopstiller.
7. Valg af fire bestyrelsesmedlemmer. Jesper Beenfeldt Nielsen, Hanne Frette, Malene Birkelund og Eva Kristina Mikkelsen genopstiller alle.
8. Valg af to suppleanter. Bestyrelsen foreslår Ann-Sophie Holm (TV2/Fyn) og Jakob Risbro (TV2/Fyn).
9. Valg af to revisorer
10. Valg af to revisorsuppleanter
11. Eventuelt.

12. Udlodning af 2 rejselegater á 2.000 kroner.
13. Udlodning af 2 x 1 friuge i Blækhuset på Thurø.

Forslag til generalforsamlingen skal ifølge §8 i vedtægterne være indsendt til bestyrelsen senest fem dage før generalforsamlingen, hvilket i år vil sige

tirsdag den 23. januar 2018 kl. 10.

Det samme tidspunkt gælder for ansøgningerne, der måtte være til rejselegaterne. Forslag samt ansøgning om legat sendes til formand Jens Bertelsen, Victoriagade 1, 5000 Odense C, eller e-mail: jebe@borsen.dk

Alle medlemmer af Odense Journalistforening kan ansøge om et legat på 2.000 kroner til en udenlandsrejse, og vi trækker lod blandt de indkomne ansøgere på generalforsamlingen. For at deltage skal man have været medlem af OJ i mindst et år, og man skal være til stede på generalforsamlingen. Sidste års legatmodtagere kan ikke komme betragtning. Får man et rejselegat, kan man ikke samtidig deltage i lodtrækningen om friuger i Blækhuset.

Med venlig hilsen
Jens Bertelsen
formand