Gløggen er lige ved at nå kogepunktet, og vi er klar til at pakke godteposerne. Nu mangler vi bare din og din families tilmelding til Odense Journalistforenings traditionelle juletræsfest
onsdag, den 6. december 2017 fra 16-18.
Tag endelig børn og børnebørn med. Vi skal spise æbleskiver og drikke gløgg (eller kaffe/te og varm kakao), ligesom vi skal spille banko om godteposer og et antal flade juleænder. Tidligere har vi endda fået fornemt besøg af selveste Julemanden Julius.
Det foregår naturligvis på
Grand Hotel i Jernbanegade, Odense.
Det koster 50 kroner pr. deltager (uanset køn og alder), og spilleplader kan købes på stedet af vores kasserer.
Tilmelding til Hanne Frette på hda@fyens.dk senest fredag 1. december 2017. Husk at oplyse antal deltagere fordelt på børn og voksne.
Mange julehilsner
OJ’s bestyrelse