Politidirektøren fortæller, mens foreningen serverer stegt flæsk med persillesovs
Kit Claudi Grøn-Iversen er den første politidirektør i Danmark, som ikke har en baggrund fra politi- og retssystemet.
Mød hende til dette forårsarrangement i Odense Journalistforening, hvor hun fortæller om indsatsen mod de kriminelle på Fyn og den betydelige trafik af fynske politibetjente, der bekæmper terror og udfører grænsekontrol uden for øen.
Kit Claudi Grøn-Iversen vil også dele sit syn på politiets samarbejde med pressen. Der bliver rig lejlighed til at stille spørgsmål.
Det sker på et tidligt aftenmøde med spisning
onsdag den 6. april 2016 kl. 17
på Restaurant Målet, Jernbanegade 17 i Odense
Foreningen er undervejs vært for stegt flæsk med persillesovs og kartofler samt drikkevarer.
Tilmelding til Hanne Frette på hda@fyens.dk senest den 1. april kl. 12.00.
Der er et begrænset antal pladser.