Mød havnebossen og oplev Odins Bro i Odense Journalistforening


Tirsdag den 27. maj 2014 kl. 12-13.30
tager Odense Journalistforening på besøg i Odense Havns nye domicil på Havnegade.

Thomas Pasfall leverer frokosten, inden havneboss Carsten Aa fortæller om de voldsomt mange nye aktiviteter i havneselskabet.

Havnen har på få år fået en langt vigtigere rolle for Odense og Fyns udvikling.

Carsten Aa

Dels har havnen afgørende betydning for hele byudviklingen i Odense, som kommer tæt på med åbningen af Odins Bro. Dels spiller havnen – med købet af det lukkede Lindøværft i Munkebo – nu en nøglerolle i kampen for at genskabe tabte industriarbejdspladser på Fyn.

Alt det fortæller Carsten Aa om, inden der åbnes for spørgsmål.

Før vi runder af, får vi lejlighed til at se brovagten og Odins Bro, der officielt åbner for trafik den 15. juni.

Mødet finder sted hos Odense Havn, Noatunvej 2, Odense C (se kort)

Bindende tilmelding til Hanne Frette på hda@fyens.dk senest fredag den 23. maj kl. 10.00.

Oplys gerne, hvis du er interesseret i fælleskørsel fra Banegårdspladsen