Velkommen til medlemsmøde og
generalforsamling i Odense Journalistforening
søndag den 28. januar 2024 kl. 10.00
i Kaffeværket, Haubergsvej 1A, Odense C
Så er vi igen klar til at holde generalforsamling, og vi håber at se rigtigt mange medlemmer.
Vi indleder mødet med et oplæg af Anders W. Berthelsen, der taler om samspillet mellem medier og lokalpolitik med udgangspunkt i bogen Odense i hjertet, som han udgav sidste år.
Husk at ansøge om ét af årets legater – se nedenfor.
Foreningen er vært ved lidt at spise og drikke i de lækre lokaler hos Kaffeværket i Thrigefirkanten (samme sted som sidste år – se kort), inden vi tager fat på generalforsamlingen og dagsordenen, der er som følger:
1. Valg af dirigent
2. Formandens beretning.
3. Kassererens regnskab og beretning.
4. Indkomne forslag.
5. Fastlæggelse af kontingent og feriehusleje. Bestyrelsen foreslår uændret kontingent og husleje i Blækhuset.
6. Valg af formand. Jens Bertelsen genopstiller ikke. Bestyrelsen foreslår Jakob Risbro som ny formand.
7. Valg af fire bestyrelsesmedlemmer. Camilla Ahlmann-Petersen, Hanne Frette og Jesper Beenfeldt Nielsen genopstiller. Bestyrelsen foreslår Jens Bertelsen som medlem af bestyrelsen.
8. Valg af to suppleanter. Bestyrelsen foreslår Ida Marie Kristensen og Henrik Anderson.
9. Valg af to revisorer. Bestyrelsen foreslår Tore Bønke Jeppesen og Mogens Kruse.
10. Valg af to revisorsuppleanter. Bestyrelsen foreslår Knud Raasthøj og Per Roholt.
11. Eventuelt.
12. Udlodning af 2 rejselegater á 2.000 kroner.
13. Udlodning af 2 x 1 friuge i Blækhuset på Thurø.
Forslag til generalforsamlingen skal ifølge §8 i vedtægterne være indsendt til bestyrelsen senest fem dage før generalforsamlingen, hvilket i år vil sige
tirsdag den 23. januar 2024 kl. 10.
Det samme tidspunkt gælder for ansøgningerne, der måtte være til rejselegaterne. Forslag samt ansøgning om legat sendes til formand Jens Bertelsen på e-mail: jenbe@jfmedier.dk (skriv gerne “Legat” i emnefeltet).
Hvis du ikke sender en ansøgning, må du gerne give besked, hvis du deltager i generalforsamlingen – af hensyn til bespisningen. Skriv blot til Jens Bertelsen.
Alle medlemmer af Odense Journalistforening kan ansøge om et legat på 2.000 kroner til en udlandsrejse, og vi trækker lod blandt de indkomne ansøgere på generalforsamlingen. For at deltage skal man have været medlem af OJ i mindst et år, og man skal være til stede på generalforsamlingen. Sidste års legatmodtagere kan ikke komme i betragtning. Får man et rejselegat, kan man ikke samtidig deltage i lodtrækningen om friuger i Blækhuset.
Med venlig hilsen
Jens Bertelsen
formand