Danmarks nye radiokanal, Loud, har haft en svær start. Kulturministeren er “utroligt skuffet”, og kritikere spørger, om DAB-kanalen overhovedet opfylder sin sendetilladelse eller de løfter, der bankede 24Syv af banen.
Og hvordan er det at starte midt i en coronakrise, have små lyttertal og samtidig hyre psykologhjælp til personalet, der udsættes for grov mobning udefra?
Det og meget andet fortæller Radio Louds bestyrelsesformand, Svendborg-drengen Martin Larsen, om på sommerens OJ-møde
tirsdag den 25. august 2020 kl. 19.00
på Restaurant Nordatlanten, Nordatlantisk Promenade 1 i Odense C.
Til dette aftenarrangement er foreningen vært ved et let måltid (skindstegt unghane), et glas øl/vand/vin og kaffe. Mødet er forbeholdt foreningens medlemmer, og der er som altid referatforbud.
Covid-19: Odense Journalistforening følger sundhedsmyndighedernes anvisninger, herunder om maksimalt deltagerantal. Hjælp os med at holde afstand. Føler du dig syg, skal du blive hjemme.
Tilmelding hurtigst muligt og senest 19. august 2020 kl. 12 til Hanne Frette, hda@jfmedier.dk.
Venlig hilsen
Bestyrelsen