Spis frokost med kulturminister Mette Bock i Odeon

Foto: Bjarke Ørsted

Foto: Bjarke Ørsted

Danskernes medievaner er under forvandling, og Mette Bock turnerer nu for at samle indtryk, inden regeringen fremlægger sit udspil til et kommende medieforlig.

Kultur- og kirkeministeren, der også har en solid mediemæssig baggrund som tidligere programdirektør i DR og chefredaktør på JydskeVestkysten, har nu sagt ja til at møde Odense Journalistforenings medlemmer

tirsdag, den 8. august 2017 kl. 12-13.30

Mødet finder sted i musik- og kulturhuset ODEON i Odense, og foreningen er vært ved en frokost.

Alle medlemmer er velkomne. Tilmelding senest den 2. august 2017 til Hanne Frette, hda@fyens.dk.

Vi glæder os til at se dig.

Venlig hilsen

Bestyrelsen

Til kalenderen: Anders Agger gæster OJ

Kære medlemmer

Den 12. december 2017 kl. 19.30 får vi besøg af DR-dokumentaristen Anders Agger.

Den prisbelønnede journalist holder i øjeblikket foredrag for fyldte sale over hele landet, men Odense Journalistforening har lokket ham til et mere intimt møde, hvor han åbner for posen og fortæller om sine programmer, der kommer rundt – både geografisk og i livets udkanter.

Nærmere information følger i efteråret …

Venlig hilsen

Bestyrelsen