Godteposerne er pakket, gløggen blandet og opråberens stemme varmet op, så nu skal du bare skynde dig at sætte kryds i kalenderen
tirsdag, den 6. december 2016 fra 16-18
så du sammen med børn og børnebørn kan komme med til Odense Journalistforenings traditionelle juletræ, hvor vi ønsker hinanden en rigtig glædelig jul. Det foregår naturligvis på
Grand Hotel i Jernbanegade, Odense.
Forinden skal vi selvfølgelig spise æbleskiver og drikke gløgg (eller kaffe/te og varm kakao), ligesom vi skal spille banko om godteposer og et antal flade juleænder, ligesom vi kan håbe at få besøg af Julemanden Julius.
Det koster 50 kroner pr. deltager (uanset køn og alder), og spilleplader kan købes på stedet af vores kasserer.
Tilmelding til Hanne Frette på hda@fyens.dk senest fredag 2. december 2016. Husk at oplyse antal deltagere fordelt på børn og voksne.
Mange julehilsner
OJ’s bestyrelse